Er du sikret imod fakturasvindel?

Sommeren er her! Det betyder, at det er tid til en velfortjent ferie for de fleste. Desværre stiger antallet af falske fakturaer også i løbet af sommerperioden.

Undgå godkendelse af falske fakturaer

Bogholderiet er det primære mål for fakturasvindel. Kriminelle, som gerne vil svindle din virksomhed, udnytter, at der er lav bemanding på kontoret i sommerferiemånederne.

Svindlerne udnytter den lave bemanding i bogholderierne ved at forsøge at få falske fakturaer igennem til betaling. Men, hvis der er et godt godkendelsesflow i virksomheden, er fakturaerne altid tilgængelige for de relevante personer.

Ved at sammenligne kreditorens bankkontonummer i kreditorlisten med informationen på fakturaen kan Continia Document Capture hurtigt advare dig om muligt svindel.

Investér i en løsning med godkendelsesflow, og del dine dokumenter med et godkendelsesteam

Hvis du bruger et system med et godkendelsesflow, som f.eks. Document Capture, og vælger godkendelsesdeling samt gruppedeling, så kan du sørge for, at de interne godkendelsesprocedurer er sikre.

Forebyg fakturasvindel

Fakturaerne sendes både til dig og den person, der skal løse dine opgaver, mens du er på ferie.

Fildeling med en gruppe kan være en rigtig god ide, når der er lav bemanding, da fakturaerne derved tjekkes af flere forskellige personer.

Når fildeling er aktiveret, kan dine kolleger holde styr på fakturaer, som er godkendt og bogført. Dette sikrer, at der er en gennemskuelighed for dig igennem hele godkendelsesprocessen.