- Use cases
- Fakturaaflæsning med generativ AI i Business Central
Document Capture
Fakturaaflæsning med generativ AI i Business Central
Generativ AI aflæser dine mest komplekse fakturaer og behandler de aflæste data efter dine instruktioner, direkte i Document Capture.
Behandl komplekse fakturaer med mindre manuelt arbejde
Alle virksomheder har en håndfuld leverandører, hvis fakturaer kræver ekstra håndtering på grund af varierende layouts, usædvanlig opbygning eller oplysninger, som ikke uden videre kan overføres til de tilgængelige felter.
Det er her, GenAI Capture i Continia Document Capture kommer ind i billedet. Funktionen aflæser komplekse layouts og lader dig tilpasse de aflæste data med enkle instruktioner, så selv de mest besværlige fakturaer bliver nemme at håndtere. Giv blot AI en enkel beskrivelse af, hvad du har brug for, og så klarer den opgaven.
Sådan fungerer GenAI Capture
Aflæs det hele med én prompt
Med én forespørgsel kan AI aflæse alle de oplysninger, du har brug for, hvad enten det er fakturahovedet på en kort forbrugsregning eller samtlige linjer på en omfattende købsfaktura.
Instruktioner på fire niveauer
Behandlingen guides af fire forskellige instruktionslag: Continias standardinstruktioner, virksomhedens regler, leverandørspecifikke instruktioner på skabelonen og instruktioner til den enkelte faktura, når der er behov for særlig håndtering.
Aktivér funktionen, hvor du har brug for den
Aktivér funktionen på de enkelte skabeloner for de leverandører, hvis fakturaer kræver mest arbejde, og lad standardgenkendelsen håndtere resten.
Opsæt dine regler én gang
Gem instruktioner på en leverandørskabelon, så de anvendes på alle fremtidige fakturaer fra leverandøren. Du kan også tilføje regler, der gælder for hele virksomheden, f.eks. “Skriv altid linjebeskrivelser på dansk”.
Bed AI om at udfylde felter
Mangler du en oplysning, skal du blot fortælle AI, hvad den skal lede efter, f.eks. “Find kundens købsordrenummer i bemærkningerne”, så udfylder den feltet for dig.
Fordele
Derfor vælger virksomheder GenAI Capture
✓
Mindre manuelt arbejde. Kreditorbogholderiet kan bruge tiden på at gennemgå oplysningerne frem for at taste dem ind.
✓
Bygget til komplekse fakturaer. Selv de mest besværlige dokumenter bliver nemme at behandle.
✓
Præcis aflæsning af fakturalinjer. Hver linje matches mod fakturaen.
✓
Klar på få minutter. Tilpas dine instruktioner, når behovene ændrer sig.
✓
Samme arbejdsgang. Behandl dine kreditorfakturaer, som du plejer i Business Central.
✓
Fleksibilitet og kontrol. Skift mellem forskellige generative AI-modeller, når du vil.
DINE EGNE AI-INSTRUKTIONER
Fortæl AI, hvad du har brug for, med enkle instruktioner
GenAI Capture kan både aflæse dine fakturaer og tilpasse de aflæste data til virksomhedens arbejdsgange ud fra dine instruktioner. Du kan beskrive opgaven, som du ville forklare den til en kollega, og kombinere så mange instruktioner, du vil, i én prompt. Det kræver ingen særlige kompetencer i at skrive prompts, blot at du kan forklare, hvad du har brug for.
Sammenlæg ensartede linjer
Slå ensartede linjer sammen, så lange fakturaer bliver kortere og mere overskuelige.
“Én linje pr. produkttype for hvert køretøj.”
Saml relaterede linjer
Saml relaterede omkostninger på én ny linje, så småbeløb ikke gør fakturaen uoverskuelig.
“Saml fragt og porto på én linje.”
Udelad linjer
Udelad linjer, du ikke har brug for, baseret på pris, lotnummer eller andre kriterier.
“Udelad alle linjer med en pris på nul.”
Sortér linjer
Sæt linjerne i den rækkefølge, der passer bedst til din gennemgang og bogføring.
“Sortér linjerne efter køretøjsnummer.”
Tilpas beskrivelser
Oversæt beskrivelser til et andet sprog, eller erstat dem med den tekst, du ønsker.
“Erstat hver linjebeskrivelse med leverandørnavn og produkttype.”
Anvend dine regler
Tildel automatisk værdier ud fra de betingelser, du angiver, så alle linjer konteres korrekt.
“Anvend afdelingskoden IT på alle linjer med software og licenser.”
Udfyld felter
Tilføj de ønskede værdier på hver linje, også selvom oplysningerne ikke fremgår af fakturaen.
“Angiv en periodiseringsperiode på 12 måneder på alle linjer.”
Foretag beregninger
Beregn samlede antal og enhedsomkostninger, når linjer lægges sammen.
“Genberegn enhedsomkostningen for hver sammenlagt linje.”
STYRING AF AI
AI, du har kontrol over
Når du bruger AI i dine finansprocesser, skal du fortsat have kontrollen. GenAI Capture er udviklet til at passe ind i de kontrolprocedurer, du allerede har på plads.
✓
Bevar den fulde kontrol. Kun administratorer kan opsætte AI-udbyderen og aktivere AI-funktioner, så intet bliver slået til uden en bevidst beslutning.
✓
Følger dine regler. AI følger skabelonens felter og regler, og validerer hvert dokument op mod dine data i Business Central.
✓
Afgrænset til én opgave. AI kan kun udfylde feltværdier og kan hverken bogføre, slette eller udføre andre handlinger.
✓
Fuldt revisionsspor. Al brug af AI logges, så du altid kan se, hvem der brugte funktionen, hvornår og med hvilke instruktioner.
Tilslut dit eget AI-værktøj
Continia AI framework danner grundlaget for at bruge din egen AI service i Business Central. For at bruge GenAI Capture skal du have dit eget abonnement på et af de understøttede AI-værktøjer: Claude, ChatGPT, Gemini eller Azure OpenAI.
Du er ikke bundet til én udbyder og bestemmer selv, hvilken model der skal håndtere den enkelte opgave. Når du har opsat din AI-udbyder, vælger Continia automatisk en anbefalet standardmodel til hver opgave, så du kan komme i gang med det samme og skifte model efter behov.
Bygget ind i Business Central
De fleste AI-værktøjer til finansprocesser er eksterne værktøjer, der kobles til dit ERP-system. GenAI Capture i Document Capture er derimod indbygget i Business Central, så du får flere muligheder i den brugerflade, du allerede kender, med samme database og login.
✓
Intet nyt at lære. Brug GenAI Capture, og skriv instruktioner på det dokumentkort og den leverandørskabelon, du og dine kolleger allerede kender.
✓
Én samlet arbejdsgang. Aflæs, gennemgå og registrér fakturaer ét sted uden at skifte mellem systemer.
✓
Én datakilde. Oplysningerne kontrolleres mod dine leverandører, konti og dimensioner i Business Centrals database.
Lad generativ AI håndtere dine mest besværlige fakturaer
Aktivér GenAI Capture for de leverandører, hvis fakturaer tager mest tid, og behold den arbejdsgang i Business Central, som du og dine kolleger allerede kender.
Læs mere om Document CaptureOfte stillede spørgsmål
-
Hvad er forskellen på AI Capture og GenAI Capture?
GenAI Capture bygger på store sprogmodeller (LLM) og kan både aflæse fakturaer med komplekse eller ukendte layouts og tilpasse de aflæste data efter dine instruktioner. Det er en selvstændig funktion, som du tilgår via siden “Continia AI capability” i Document Capture.
-
Hvad er forskellen på fakturaaflæsning med OCR og LLM?
OCR er afhængig af skabeloner og aflæser tekst på faste positioner på fakturaen. LLM aflæser hele fakturaen og bruger sammenhængen til at forstå de enkelte oplysninger, også når layoutet er ukendt, og kan følge dine instruktioner om, hvordan oplysningerne skal behandles.
-
Hvilke AI-værktøjer kan jeg bruge med funktionen?
Du kan bruge Claude, ChatGPT, Gemini eller Azure OpenAI med dit eget abonnement og de tilhørende adgangsnøgler. Continia anbefaler en standardmodel til hver opgave, og du kan skifte model, når du vil.
-
Kan generativ AI i Document Capture bogføre eller ændre data i Business Central?
Nej, den kan kun udfylde feltværdier på det aflæste dokument og kan hverken bogføre, slette eller udføre andre handlinger.
-
Hvilke dokumenttyper understøttes?
Document Capture kan håndtere langt mere end købsfakturaer og er ikke begrænset til bestemte dokumenttyper. Som standard kan du aflæse salgs- og købsordrer, kreditnotaer, følgesedler, forudbetalinger m.m., hvor de relevante oplysninger aflæses for hver dokumenttype.
GenAI Capture understøtter også dine egne dokumenttyper inden for køb og salg, og du kan nemt håndtere dem alle ét sted i dokumentkladden.
-
Bruges mine fakturadata til at træne AI-modeller?
Document Capture igangsætter ikke direkte opdatering eller træning af den generative AI-model. Det afhænger bl.a. af, om hukommelsesfunktionen er aktiveret på din konto hos AI-udbyderen, f.eks. OpenAI eller Anthropic, og hvordan sprogmodellen bruger den.
-
Hvad koster det at bruge GenAI Capture?
Du betaler direkte til din AI-udbyder via dit eget abonnement ud fra det antal tokens, der bruges til at behandle hvert dokument. Prisen afhænger af dokumentets længde og indhold, dine instruktioner, den valgte model og antallet af felter, som AI skal udfylde. Jo flere felter der er på skabelonen, desto højere bliver prisen, da generering af output er den dyreste del af behandlingen.
-
Hvilke data deles med AI-modellen?
Continia giver dig fuldt indblik i, hvilke data de enkelte AI-funktioner i Continia Document Capture deler med din AI-model. Du kan se præcis, hvilke fakturadata der sendes til din valgte AI-udbyder, når du bruger GenAI Capture. Læs mere i vores dokumentation.